Baeredygtig laering?
Projektrapporten blev afleveret lige før jul, lige til tiden, og den venter nu på eksamen i slutningen af januar 09. Det blev en hård omgang, mest fordi det var så spændende at arbejde med emnet. Der dukkede konstant nye materialer, nye perspektiver, problemer og opgaver op. Og det var svært at begrænse sig. Og til sidst indfandt trætheden sig,- nu er det bare med at blive færdig.
Opgaven handler om at skabe læring, vedvarende, bæredygtig læring, og argumenterer for, at anvendelse af social software kan være en god måde at lykkes med det personlige projekt om at lære. Der argumenteres teoretisk for at man kan forbedre læreprocesser ved at anvende web 2.0 - værktøjer. De praktiske anvisninger er rettet mod etableringen af simpelt koncept bestående af tilgængeligt, gratis og enkelt værtøj til kommunikation. Endelig argumenteres for at det ikke er en genvej til viden, og at læring stadig kræver grundigt arbejde af underviser og studerende.
Rapporten kan læses som pdf-fil.
Desuden har jeg kopieret rapporten i 3 indlæg på denne blog: Bæredygtig læring I-III. Det giver mulighed for at anvende googles oversætter. Jeg har ikke haft ressourcer til at lave en bedre oversættelse end den google præsterer.
Jeg håber det giver mening at læse, og vil gerne have kommentarer.
/Jørgen

januar 15th, 2009 at 16:54
[...] cold North. I put a link to the pdf-file in danish. And I copied the text into three posts on my danish blog, iLearner.dk. Google-translate will help you understand something, I hope. My english is not much [...]