Bæredygtig læring I,- Indledning

[Efterfølgende publicerer jeg mit projekt om "Bæredygtig læring". - som 3 enkeltstående blogindlæg. Rapporten er grundlag for eksamen på ITU i faget "Læring og IT"  ]

We love learning.
We hate school.
What’s worse is that many of us hate school because we love learning.

- Michael Wesch

Undervisning under beskydning

Uddannelsesinstitutionerne i Danmark er ofte under kraftig beskydning i medierne. ‘De løser ikke deres opgave ordentligt’. De fleste mennesker kan udtale en mening om sko-ler, fordi alle har været i skolesammenhænge og oplevet det indefra, og derfor føler sig som en slags ekspert. Politikerne tager del i debatten og kritikken af uddannelser, og løsningen fra politikerside har været mere kontrol, stærkere styring. Dén uddannelses-politik understøtter ikke nytænkning, men er tilbageskuende og reaktionær, og harmo-nerer ikke med udviklingen i det moderne netværkssamfund.

Jeg er meget optaget af læring og anvendelse af it, især i Web 2-udgaven, der handler om at skabe indhold (producere) gennem deltagelse, deling, samtaler og samarbejde. Jeg tror på, at sociale teknologier kan forbedre udbyttet af undervisningsaktiviteter. Der ligger så mange spændende muligheder, som det bare gælder om at komme i gang med at udnytte. Men det er åbenbart ikke ‘bare lige’.

Fra ‘EDB i undervisningen’ i slut 80′erne til ‘it og læring’ i 2008

Jeg kikkede på anvendelse af edb i undervisningen helt tilbage i 1988 i folkeskole/ efterskolesammenhæng. Der var dengang et fag i skolen, der hed datalære; et fag på skemaet, som handlede om at lære programmering. Jeg undersøgte mulighederne for at bruge edb-maskinen som et værktøj i skolens undervisningsaktiviteter. Der var ved at komme gang i udvikling af træningsprogrammer i matematik og dansk. Det kræve-de som regel instruktører med teknisk snilde at få det til at virke. Der var mange tek-niske, ressourcemæssige barrierer. Teknologien var ikke god nok til at gøre det, man kunne forestille- og  ønske sig. Det grafiske interface og internet var ikke tilgængeligt endnu og så kostede det mange penge at etablere skolearbejdspladser med edb.

20 år senere er der sket store udviklinger på det teknologiske område. Internettet findes, computere findes i de fleste hjem, med netværksforbindelse med stor bånd-bredde. Der er investeret massivt i computere, internetforbindelser, uddannelse af uddannelsesinstitutioners personale. Der er udviklet masser af programmer til støtte for undervisning, brugt mange ressourcer på udvikling og forskning i området it og undervisning, massiv digitalisering af offentlig administration i forhold til brugerne, mobiltelefoner har overtaget telefonmarkedet og der findes nu flere mobiltelefon-abonnementer end der er indbyggere i landet.[1]

Set fra et 80′er perspektiv burde alle disse teknologiske forandringer have udløst så massive forandringer af undervisning og skole, at det ikke var til at genkende. Og meget er ændret, men grundlæggende er det stadig det samme. Der er kommet rigtig mange gode og spændende hjælpemidler til, bøger er af og til afløst af digitale materi-aler, og meget skrivearbejde foregår med anvendelse af tekstbehandlingsprogrammer.

Men det helt store gennembrud for andre og nye måder at skabe læring på, lader vente på sig. Efter at der, særligt i begyndelsen af årtusindet, blev satset massivt på it i skolesystemerne ved at bruge store beløb til flere computere, uddannelse af ledere og lærere, indkøb af LMS, Learning Management Systems, masser af udviklings- og forskningsprojekter, blev indsatsens effekt gennem årene evalueret i 2007. Det viser sig her, at det er den organisatoriske, administrative anvendelse af it, der udvikler sig mest, og den pædagogiske, undervisningsmæssige del, der hænger i bremsen.

“Hvor skolerne generelt er kommet godt i gang med den organisatoriske anvendelse, er der kun på de skoler, der har anvendt videndelingssystemer i længere tid (to år eller mere) eksempler på en mere systematisk, konsekvent og bred pædagogisk anvendelse”.

(Rambøll:  Rapport om Pædagogisk og Organisatorisk anvendelse af Videndelingssystemer i Folkeskolen, juni 2007)

Det handler altså  om anvendelse af systemer til videndeling, som er tænkt ind i organiseringen af det pædagogiske arbejde og samarbejde om planlægning og afvikling af undervisning.

LMS har ikke haft nogen særlig indflydelse på det pædagogiske arbejde i klasseværel-serne. Informationsteknologiernes indflydelse på den pædagogiske praksis i folkesko-len er undersøgt i store, sammenlignende, internationale undersøgelser, SITES M1 og SITES 2006. Undersøgelserne skelner mellem tre forskellige lærings-paradigmer:

  • 1) Det traditionelle paradigme,
  • 2) Livslangt læringsparadigmet og
  • 3) Netværksparadigmet

Undersøgelsen konkluderer, at der er sket et fald i tilslutningen til de to sidste paradigmer. Undervisningen er faktisk blevet mere traditionel, da

“…. eleverne på samme tid arbejdede med de samme materialer og en lærer, der holdt styr på elevernes aktiviteter og fremskridt samt ved et fokus på udvikling af færdigheder.” (Bryderup og Larsson, 2008)

Altså, it gør ikke meget ved pædagogikken og samarbejde mellem lærere, elever og forældre. De administrative opgaveløsninger har i højere grad gavn af teknologi-udviklingen.

Jeg vil gerne forstå, hvilke barrierer der forhindrer, at man ikke bare kaster sig ud i det? Jeg synes, det er mærkeligt, når nu teknologierne findes og på mange områder kunne være værdifulde redskaber for de fleste mennesker at kende til og bruge i mange forskellige sammenhænge.

Ifølge Bryderup og Larson (2008,6) ligger en stor del af forklaringen i uddannelses- politikken, som med sine centrale læreplaner og nationale test trækker mod det tradi-tionelle paradigme. Omvendt skal der også satses individuelt på det enkelte barn/studerende, og det peger den anden vej. Til trods for store investeringer i udstyr og uddannelse forklarer lærerne miseren med utilstrækkelig it infrastruktur, samt mang-lende tid til uddannelse og udvikling (Bryderup & Larsson 2008).

Man kan så spørge: Er det fagforstening? Lærernes alder? Tabet af Grundtvigs det levende ord? Eller er det lærerstudiets rekrutteringsgrundlag og læreruddannelsen? Manglende ledelse? Nedadgående status for lærerjobbet, metodefriheden, elevernes dårlige opdragelse? Eller er det bare fordi, for meget it i undervisningen ikke rigtigt duer?

Efter mange år på underviserens side af katederet er jeg nu studerende på ITU. Her har jeg oplevet en undervisningssituation, hvor underviserne er unge (yngre), hvor alle pr. definition er interesserede i anvendelsen af it. Udstyret er nyt, lokalerne er nye og i orden, og viljen til fornyelse er indbygget i universitet. Her er en stor del af barriererne altså væk – og alligevel er det min oplevelse, at størstedelen af læringen på mit kursus finder sted indenfor det traditionelle læringsparadigme. Hvordan kan man forklare det? Hvad skal gøres anderledes, hvis man skal have læringsparadigme og samfundspara-digme til at passe sammen?

Hvorfor er det vigtigt at lære at lære?

Undervisningsinstitutionerne kan tilsyneladende ikke leve op til forventningerne til det de skal levere: “Forskning og uddannelse i verdensklasse“. (Statsministerens Åbnings-tale, 2005). Det danske samfund skal i høj grad håndtere den globale konkurrence ved at have dygtige, innovative, veluddannede medborgere. Der er åbenbart langt mellem samfundets forventninger til undervisning og læring, og dét, der så reelt foregår i mange institutioner. Behovet for uddannelse og læring er stadigt stigende, men samti-dig klager uddannelserne over, at der skæres i ressourcetildelingen til institutionel va-retagelse af opgaven. Det kalder på nye måder at tænke læring.

Stigende individualisering skaber forventning om fleksible måder at lære på. Løsninger, som kan passe til de individuelle forkundskaber og mål: læringsstil, tidsskemaer, geo-grafi mv, og disse krav er vanskelige at imødekomme for institutioner, som ikke tilpas-ser undervisningsformer.

I lyset af ovenstående er der altså et udtalt behov for at skifte læringsparadigme, så det bliver i overensstemmelse med det netværkssamfund, som vi lever i. Til et net-værksparadigme, som er karakteriseret ved

“…elever der [er] aktivt engagerede i deres egen læringsproces og i at søge informationer, [deltager] i projekt- og samarbejdsbaseret læring, [har] mulighed for at arbejde i deres eget tempo, og selv [kan] bestemme, hvornår de [ønsker] at teste deres egne fremskridt” (Bryderup og Larson, 2008)

Læring og videndeling er dog ikke kun et interessant emne for skolesystemer. Også virksomheder har et øget behov for at have konstant opdateret viden. De efterspørger derfor i stigende grad medarbejdere, som har kompetencer til at navigere i komplekse og kaotiske omgivelser, og som selv tager ansvar for deres egen fortsatte læring. Så-danne kompetencer fremmes bedst i netværksparadigmet (Hamburg, 2008).

Endelig er det efterhånden en grundlæggende forudsætning for at kunne fungere som borger i samfundet, at man kan håndtere de digitale udfordringer, – ikke kun som til-skuer, men som deltager og producent. Vi skal blive ved med at ville lære. Man kunne kalde det bæredygtig læring.

I dette lys tror jeg, der er muligheder i Web 2.0 værktøjer (også kaldet social soft-ware), f.eks. blogs, wikis, online netværk som Facebook og ning, fildeling (dokumenter, billeder, video), bogmærkedeling og eventuelt virtuelle verdener.

Både dansk og uden-landsk forskning beskæftiger sig med at dokumentere, hvad der i denne sammenhæng dur, og hvad der ikke gør. Jeg har ikke det fulde overblik over, hvor debatten er kom-met hen, men jeg fornemmer en åbenbar og stor distance mellem den akademiske og den mere hverdagspraktiske forståelse, når jeg diskuterer emnet i de forskellige mil-jøer. Det handler vel om, at det er meget komplekse forhold, så der er mange sandheder på en gang. Eller også befinder forskningen sig bare i et paradigme, der er på forkant med virkeligheden.

Opgaven, der skal løses

Hvordan designer man bæredygtig læring? Hvordan tilrettelægger man en undervis-ning, der motiverer til fortsat, vedvarende, livslang læring. Og hvordan kan anvendelse af social software bidrage til det?

Den bæredygtig lærende skal kunne holde sig i gang med at lære, kunne fastholde sin motivation og nysgerrighed, kende sin egen måde at lære på.  Dette kræver, at der ændres på indstillinger og arbejdsvaner samt opfattelsen af hvilken rolle og ansvar man har for at lære. Opgaven er at komme gennem forløbet:

Mindshift               -> Skillshift       -> Cultureshift

(Hodal, 2008)

Der er imidlertid ikke tale om en lineær proces, men snarere om et kontinuert forløb af iterative processer, hvor de små ændringer langsomt bygges op til et større skifte:

Det er dermed en forudsætning for opnåelse af kulturskiftet at den lærende allerede ‘er der’, har taget en ny indstilling, mindset, på sig. Der er brug for en model, der kan give støtte til at gennemføre mindshift (f.eks. ændre indstilling til at tage ansvar for sin egen læring) uden at modarbejde skiftet (f.eks. ved at tage ansvaret fra den lærende). Det handler således om at tage små skridt, at tage udgangspunkt i det, der er kendt, som man er tryg ved, og derefter bygge op og bygge videre, frem for at skabe den store ændring i ét hug med et stort, forkromet system.

Problemformulering

Det er opgaven at finde et IT-pædagogisk ståsted, der giver belæg for, at et simpelt system af Web 2.0 værktøjer kan understøtte og forstærke læring, når det anvendes i undervisning, som er organiseret i kurser eller klasser og som en blanding af online og face-to-face undervisning. Herunder diskuteres det teoretisk, hvordan den samfunds-mæssige udvikling ændrer vilkårene for undervisningen og stiller nye krav til de måder, vi i dag tænker og håndterer læring.

Endelig udarbejdes et koncept for, hvordan planlægning, organisering og gennemførel-se af et konkret undervisningsforløb kan se ud; her med særlig fokus på, hvordan inte-grationen af sociale teknologier samt underviser- og, studenter-roller, kan medvirke til opnåelse af bæredygtig læring. Konceptet underbygges af en digital mock-up for det samme undervisningsforløb, for at vise en mulig anvendelse af de valgte værk-tøjer.

Afgrænsning

Indholdet i det konkrete undervisningsforløb, der handler om Digital dannelse er kun skitser, der skal optræde som illustrativ baggrund for konceptets funktionalitet.

Ved web 2.0 værktøjer/social software (to begreber, jeg desuden bruger med samme betydning), forstår jeg internetbaserede værktøjer, som muliggør kommunikation med mange, interaktiv deltagelse, brugergenereret indhold, muligheder for at dele indhold, muligheder for at etablere sociale netværk. Fokus er på blogs, wikis, RSS, webmail, sø-gemaskiner, chat, dokument/foto/lyd/video deling.


[1]


[1] F.eks. som udbudt hos 4D konsulenterne: http://www.4d.dk/undervisning/certificering/pck/kurser.asp#PC-k%C3%B8rekort_(det_almindelige)_

[2] Lisbeth Knudsen, Om digital dannelse, 2006:  http://www.bitconomy.dk/default.asp?articleid=3247

Bernt Hubert i Folkeskolen: Mens vi venter på en ny Pisa: http://www.folkeskolen.dk/DebateShowPost.aspx?DebateThreadId=3110

[3] Med inspiration i  Trine-Maria Kristensen, 2007, Lars Birch Andersen, 2005

BT 11. februar 2008. http://www.bt.dk/article/20080211/mobil/802110384/

Dette indlæg blev udgivet i cck08, ITU-projekt, skoler, social network og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>