Bæredygtig læring III- konceptudvikling

KONCEPTUDVIKLING

Designovervejelser for projektets digitale læringskoncept

Didaktiske overvejelser

Anvendelse af it som støtte til undervisning er ikke et vidundermiddel, der med ét har fjernet alle besværligheder ved at undervise og skabe læring. Grundlæggende pæda-gogisk/didaktiske principper gælder også online, og ligner dem vi kender fra traditionel didaktik f.eks. som formuleret herunder:

  • Krav og forventninger til de studerende om en arbejdsorienteret, koncentreret atmosfære
  • Velorganiseret, disciplineret undervisning, tiden bruges fornuftigt
  • Udvælgelse af undervisningsindhold
  • Faglig progression
  • Forklaringer og fremlæggelser, forevisninger fra læreren med vægt på forståelse af begreber og sammenhænge
  • Lærerens føling med den enkeltes læring, feedback til deltagerne, og sikring af, at de når frem til målet
  • Et positivt, støtttende og venligt klima

(Per Fibæk Laursen (2001)

Det nye er, at muligheden for at flytte centrum for læreprocessen fra underviseren til den studerende er reel, og skal udnyttes.  Som nævnt tidligere dette er mindshift nød-vendigt/uundgåeligt, hvis behovet for læring og videndeling skal imødekommes. Kunst-en er at sætte processen mindshift ->skillshift -> cultureshift i gang. Og fastholde den.

Scaffolding

Elsebeth K. Sørensen (1999) beskæftiger sig, med hvordan man får mere ud af Distri-buted Computer Supported Collaborative Learning. Anvendelsen af computer støttet, asynkron, online kommunikation kan give god kvalitet og fleksibilitet på læreprocesser. Men det kan være meget vanskeligt at få kommunikationen mellem deltagerne til at fungere tilfredsstillende i et sådant miljø, selv om der er belæg for, at det er menne-skelig interaktion og kommunikation, der giver læring. Samtalerne, kommunikationen mellem deltagerne har ikke givet den værdi til læringen, som man gerne ville.

Hun argumenterer for, at der skal mere fokus på dialogaspektet i online miljøer, og dette kræver ikke mindst en ny didaktik. Hun taler i den forbindelse om scaffolding (stillads-bygning) og underviser-rollen, som den mest erfarne, der viser vej. Om learner-perspektivet baseret på gensidig afhængighed, og endelig, opmærksomhed på sociale-, opgavemæssige, og konceptuelle aspekter, samt såkaldt workspace aware-ness. Disse elementer skal indgå i designet af online læringsmiljøer for at det giver såkaldt Intellectual Amplification (Sørensen, 1999)

KISS: keep it simple!

Fremfor at lave endnu et LMS-system, er det således en vigtig pointe for projektets koncept, at det ikke handler om at skabe en ny, stor forkromet løsning.

Mange – eller nogle – af de unge studerende vil sandsynligvis på forhånd kende til (nogle af) de værktøjer, som løsningen bygges op af. For resten af gruppen vil det omvendt betyde, at de kommer til at stifte bekendtskab med systemer, som de nok alligevel ville støde på før eller siden, og som de derfor i denne sammenhæng får en interessant mulighed for at lære at kende og opleve mulighederne ved. Der er altså ikke på samme måde, som med f.eks. et LMS, tale om ‘endnu et nyt system’ der skal læres, men som kun kan bruges i en begrænset tidsperiode, f.eks. så længe man stu-derer på en given institution. Det er digital dannelse, der rækker langt ind i fremtiden.

En anden vigtig pointe er, at det hele findes og er tilgængeligt – gratis – online for alle og enhver. Det betyder, at der ikke er tale om en større økonomisk investering for et (trods alt) begrænset læringsmiljø – tværtimod så er mulighederne for at skræddersy og kombinere nærmest uendelige, og derfor blot afhængige af det aktuelle behov – og så naturligvis den tid det tager at lære systemerne at kende.

Følgende er et eksempel på, hvordan den principielle opsætning og plan for et kursusforløb kan se ud. Det konkrete indhold kan som sagt variere, og den endelige udformning kan tilpasses den aktuelle kontekst som konceptet skal bruges i.

Den konkrete undervisningsopgave

Udgangspunktet for dette eksempel (demo-kursus) er at planlægge et forløb med undervisning i emnet Digital dannelse (hermed får jeg lejlighed til yderligere at be-handle én af projektets kerneproblemstillinger i selve kursusbeskrivelsen). Indholdet er vævet sammen med strukturen, organiseringen, og den pædagogiske tanke bag er, at man kan kun lære indholdet ved at gøre det. Hvis du vil blive digital dannet, skal du i gang med at gøre det; du skal være det, før du kan lære det?

Der burde dog kunne været tale om et hvilket som helst emne, da den ramme, der udvikles, skal kunne bruges som skabelon for andre lignende undervisningsopgaver. Konceptet skal naturligvis tilpasses den konkrete kontekst. Men den enkle, minima-listiske tilgang til konceptets udformning gør det egnet til tilpasning til nye sammen-hænge. Det skal netop ikke kunne det hele fra starten, men udformes og udvikles i overensstemmelse med brugerens egne ønsker og behov, så det bliver deres person-lige opsætning.

Den konkrete undervisningsopgave beskrives i det følgende, og er desuden illustreret i den udarbejdede mock-up.

Kursusbeskrivelse for kurset ‘Digital Dannelse’

Emne: Digital dannelse.

Målgruppe: Lærerstuderende, eller lærere på efteruddannelse, gymnasieklasse, universitets-studerende på 1. semester.

Jeg forventer en ikke-homogen gruppe med meget forskellige forudsætninger, som allerede har etableret egne læringsbaner, og læringsvaner, og som har individuelle modstandspunkter. De har brug for støtte i forskellig grad, er sikkert selfdirected lear-ners i forskellig grad. Jeg har i eksemplet valgt denne målgruppe, fordi den passer til det materiale, jeg kender, og jeg kommunikerer lettest med denne gruppe. Men kon-ceptet skal i princippet kunne tilpasses alle typer lærende.

Metode: Klasse eller storklasse undervisning kombineret med online undervisning via en tilpasset samling af social software (på dette kursus primært anvendelse af blogs og rss, og desuden wikis, mail m.m). Lektioner afvikles lejlighedsvis som face-to-face un-dervisning, med oplæg, debat, gruppeøvelser og opgaver, men hovedparten af under-visningen foregår via nettet med selvstændige, samarbejdende netværk.

Mål: Målet for undervisningen er at:

  • Skabe forudsætninger for at målgruppen tilegner sig indholdet i kurset
  • Etablere et personligt læringsmiljø, som også kan anvendes som læringsplatform for de studerende fremover
  • Etablere og fastholde personligt læringsnetværk

Indhold: Til dannelsen hører, at man kan bruge en computer tilkoblet netværk, dvs. den forståelse, der f.eks. ligger bag undervisningen i PC kørekort[1]. Nedenfor lister jeg stikord og ideer til emner til arbejdet på kurset. De kommer også fra mine erfaringer fra online kurset om connectivisme, fra en online forespørgsel blandt mine forbindelser på LinkedIn, samt debatter online og i dagspressen:

  • 1. Dannelseshistorie, fra Humanistisk dannelse (Humbolt) til IT-dannelse i ‘EDB’ alderen, til netværkssamfundets digitale dannelse
  • 2. (IT)dannelse og individet i Netværkssamfundet: udvikling af autonomi, individuelt identitetsprojekt i det moderne samfund
  • 3. Fra lokal til globaliseret samfund, fra gruppe til netværks individ
  • 4. Individuelle, personlige kompetencer, mod, ukuelighed, integritet, autonomi
  • 5. Åbenhed og overvågning, sikkerhed,
  • 6. Etablering af fortrolighed med web værktøjer/redskaber
  • 7. IT værktøjer og læring,
  • 8. Manøvrere på web, i info-overload,
  • 9. Skrive, indholdsmæssigt, skabe identitet, find sin egen stemme
  • 10. Læseteknik, skrive teknik, hurtiglæsning, blindskrift
  • 11. Åbenhed, dele-indstilling, offentlig, overvågning, hacking og cracking
  • 12. Deltagelse
  • 13. Navigere i netværk, i en digital kontekst
  • 14. Håndtering af kompleksitet

(Den konkrete udvikling af indholdet er et projekt for sig, og ligger ud over denne rapport. Ovenstående er blot for at vise tankerne bag dette kursus).

Organisering: Rammen for undervisningen er  12 uger, underviser til stede 4 timer ved start, og derefter 4 timer hver 3. uge. I den mellemliggende tid foregår undervis-ningen som selvstændig studie. Underviser skal facilitere on-line svarende til 4 under-visningslektioner pr. uge. i 12 uger.

Kurset kan være del af et større uddannelsesforløb, hvor de opnåede læringskompe-tencer skal/kan anvendes i øvrige kurser og studieaktivitet institutionen/virksomheden stiller lokaler til rådighed for tilstedeværelsessessioner. De studerende sørger selv for PC med netadgang med tilstrækkelig båndbredde.

Fordelene ved at bruge sociale teknologier

- eksemplificeret ved bloggen

Bloggen er ét af de værktøjer, der i mine øjne har et stort potentiale i læringssam-menhænge. Jeg har derfor valgt bloggen som det centrale omdrejningspunkt i online-delen af mit koncept. I det følgende beskriver jeg de fordele jeg ser for dette medie, for at illustrere de pointer, jeg hidtil har fremhævet omkring de sociale teknologier:

Hvad er en blog?[3]

En weblog eller blog er en hjemmeside, som bliver opdateret gerne med korte inter-valler. Indlæggene kan meget nemt skrives, redigeres og kommenteres direkte fra en browser.  Indlæg dateres og placeres i kronologisk rækkefølge, med de nyeste indlæg øverst. En weblog er som regel én persons stemme. Den skrives i en uformel stil og indholdet fokuseres på få udvalgte områder, som ikke nødvendigvis har noget med hi-nanden at gøre. De er derimod udtryk for den enkelte bloggers personlige intetesser og stil. Emner kan være en blanding af fagligt og mere personligt indhold.

Blogs kan forbindes, refereres, relateres, linkes

En blog præges af mange links. Det kan være links fra enkelte ord i teksten som refe-rencer til en kilde, en ordforklaring, til andre egne indlæg eller tekster på andre blogs som blogskriveren kommenterer. Der kan være lister af links til andre weblogs eller hjemmesider, som blogskriveren vil anbefale eller føler sig på linie med. Der kan opret-tes links til forskellige sociale netværk som løbende publicerer blogskrivens aktiviteter i andre medier.

Blogs er personlig udtryk, stil, profil

Ved sin optræden på sin personlige blog præsenterer blogskribenten sig med sin egen, selvstændige, autonome vinkel. Blogskriveren er redaktør i sit eget rum og profil. En blog er en måde at præsentere sig, at ‘vise sig frem’, at etablere sin (net)-idenditet.

Blogs er samtaler

Indlæggene er udtryk for bloggerens iagttagelser og refleksioner om et emne han vælger at tage op. Når indlæggene publiceres på en blog er det udtryk for at bloggeren ønsker at kommunikere sine tanker og refleksioner og dele dem med andre. Til hvert indlæg er der mulighed for at læserne kan skrive kommentarer. Der kan til hvert ind-læg således opstå længere lister af kommentarer, eller kommentarer kan rettes mod andre læseres kommentarer. Endelig er der funktionalitet, track-back, der gør det muligt at følge en diskussion  på  tværs af blogs, og følge hvilke diskussioner der op-står i kølvandet på et indlæg.

Blogs kan følges

En blog kan løbende følges af interesserede læsere ved at abonnere på et RSS-feed. Denne funktion sender løbende opdateringer af aktiviteter på bloggen til RSS-abonnen-ten. Det gælder både indlæg og kommentarer. RSS-feeds opsamles af- og læses i en feedreader. Via RSS kan læserne holde sig orienterede om, hvad der sker på interes-sante blogs, uden selv at optage kontakt.

Blogs er åbne netværk

Funktionaliteterne kommentar, trackback og RSS-feed danner rammen om bloggens muligheder som netværksredskab. Omkring bloggen opstår samspil mellem blogejerens personlige udtryk og læserne, og mellem dem der læser.

Blogs er skriftlighed

Meddelelser formidles hovedsagelig som skrevne indlæg. Skriftlighed er i centrum, selv om en blog kan håndtere billeder, video, lyd. Gennem bloggen udvikler man sin egen skrivestil, sin egen måde at udtrykke sig på. Sproget tager farve af tidligere indlæg, og forventninger om reaktioner fra formodede læsere.

Blogs er historier

En blog bliver personlige fortællinger og historier. Den skrivende fortæller og opdager gennem sin fortælling og refleksion, hvordan ting hænger sammen, hvad han mener og hvordan han forholder sig til en sag. Den narrative indgang skaber mening.

Blogs er arkiv og historik

Bloggen fungerer som arkiv for tanker, materialer, samtaler. Bloggens struktur skaber kronologi og oversigt over blogejerens udvikling, udviklingen i et emne eller projekt. Arkivet er søgbart. Ved hjælp af tagging og tidsstempling er det nemt at finde arkive-rede ting frem igen. Og det er nemt at skabe referencer mellem arkiveret materiale.

Konceptets digitale ramme

Den digitale ramme for projektets konkrete kursuskoncept er baseret på en idé om at etablere et system af blogs, suppleret med andre sociale værktøjer, for at skabe et læringsmiljø som kan understøtte, forbedre og udvide den læring der foregår i tilstede-værelsesundervisningen, face to face.

Hvordan ser undervisningkonceptet ud?

Konceptet består i udgangspunktet af tre dele:

  • 1. Personlige blogs – dels underviserens og dels de studerendes
  • 2. En fælles wiki
  • 3. Personlige Google-konti til alle – her introduceres i første omgang mailfunktion (gmail) og RSS-feedreader (Google Reader)

De enkelte dele beskrives nærmere herunder:

Underviserens blog oprettes som en informationscentral, hub, omdrejningspunkt. Herfra foregår den daglige kommunikation med de se studerende om forløbet af undervisningen, her henledes opmærksomhed på vigtige, interessante begivenheder, links, materialer, nyheder. DayliUgly er en daglig opsamling på aktiviteter, som underviseren redigerer og fomidler på sin blog.

Studerendes blog. Hver studerende opretter en personlig blog. Denne skal bruges til personlige refleksioner og studieforløbet, over indholdet af kurset, opbevaring af materialer, egne produkter mv. Bloggen oprettes hos en gratis blog-udbyder (her wordpress.com). På kursus-wikien (se herunder) er der vejledning til oprettelsen. Vejledningen beskriver, hvilke detaljer der skal tages hånd om for at bloggen kan fungere som støtte for personlig læring.

WIKI bruges i første omgang som lager for læringsmaterialer, læremidler, læseplaner, skemaer. Senere i forløbet introduceres wiki’en som kollaborativt værktøj.

Google-konto: mail, rss-læser

Hver studerende opretter en google-konto med tilhørende mailbox. Google stiller desuden gratis en række ydelser til rådighed ved oprettelse af konto. Disse værktøjer er relevante at beskæftige sig med ud fra et ‘digital dannelses perspektiv’. I første omgang, for forenklingens skyld, introduceres mail og rrs-læser.

Hvem skal gøre hvad?

Rollefordelingen mellem deltagerne i undervisningsforløbet skal klarlægges. Der skal ikke være tvivl om rollefordelingen og forventninger til de deltagende:

Underviserens rolle

  • Organisator, sørger for materialer, lokaler, tid. Får den synkrone del til at fungere
  • Facilitator, skaber den gode stemning, skaber glæde og motivation bl.a. gennem uforudsigelighed og overraskelser (Nørretranders, 2007)
  • Guide, viser vej i det kendte, og det ukendte
  • Inspirator
  • Fastholder den studerende, er vedholdende, gentagende, iterativ
  • Feedback, giver hyppig feedback. Rammerne for feedback er aftalte

Den studerendes rolle

  • Tager ansvaret for læring på sig
  • Arbejder med stoffet, læser, studerer, reflekterer, noterer, eksternaliserer,
  • Er redaktør på sin blog
  • Viser mod, lader sig udfordre,
  • Forventer feedback, og ikke kun fra underviser

Organisationens rolle

  • Stiller ressourcer og redkaber til rådighed
  • Udvikler og godkender læseplan
  • Administrerer opgaver

Konceptet er søgt illustreret i en digital mock-up, der viser de indledende manøvrer for opstarten af kurset. Den fuldt udrullede brug af konceptet er ikke mulig at vise, uden rent faktisk at gennemføre undervisningsforløbet. Med det indlagte indhold er det således udelukkende min hensigt at illustrere principperne og mulighederne. Mock-uppen kan tilgås som beskrevet i den følgende guide.

Guide til MOCK-UP

Mock-up’en kan tilgås on-line på følgende måde:

  • 1. Log ind i Google: Gå til igoogle.com. Du kan logge ind på med mailadressen ivriglearner@gmail.com med password lotitu08. Her starter din (underviser/studerende) google-startside, iGoogle (bilag 1). (ellers klik på Nettet i øverste linie) som er sat op med dine personlige abonnementer. I venstre side mail-boks, google reader, midtfor: Underviserblog, kursuswiki, højre: diverse . Fanebladet ‘students blogs’ giver adgang til alle studerendes blogs.
  • 2. Gå ind i Gmail (bilag 2). Mailen benyttes som direkte kommunikations-kanal mellem deltagerne, med de faciliteter, der hører til et mailprogram: kontakt-personer, arkiv.
  • 2.
  • 3. Gå ind i Google Reader (bilag 3). Her ses opsamlingen af RSS feeds, fra alle de studerendes blogs, underviserbloggen samt andre relevante abonnementer. iLearner linker til underviserens blog (bilag 4) og Wiki linker til kursuswikien, (bilag 5). På fanebladet Studentsblogs linkes til alle studerende, bilag 6, 7

Diskussion og afrunding

Jeg har gennem rapporten fundet grund til at mene, at et simpelt system af web 2.0 værktøjer med fordel kan anvendes som støtte for undervisning og etablering af e-læringsmiljøer.

Den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, udviklingen af det digitale netværks-samfund, har etableret nye måder at kommunikere og være sociale på. Dette har grundlæggende ændret indholdet af begreberne individ, fællesskab, og viden, hvilket igen har ændret vilkårene for undervisning og læring.

Til at håndtere disse læringsmæssige udfordringer udvikles der nye pædagogiske og didaktiske svar til spørgsmålet om, hvordan undervisning og læring gribes an. Læring bliver i højere grad et individuelt anliggende. Den enkelte får selv ansvaret for at skabe de nødvendige forbindelser i netværkene, de sociale, konceptuelle, de neurale. Hertil er de informationsteknologiske værktøjer til stor værdi. Der er stadig brug for støtte til at etablere den nødvendige digitale dannelse.

Det foreslåede simple læringskoncept er ét bud på, hvordan undervisning i et lærings-miljø med blandet face to face og online- aktiviteter kan understøtte læringen, og på sigt give den studerende nødvendige redskaber til at tage ansvar for sin egen læring.

Konceptet tager afsæt i at benytte blogs som centrum for kommunikationen i online-undervisningen. Der kunne have været andre prioriteringer. Bloggen har fordele og u-lemper, og valget af redskaber afhænger af den konkrete situation. Det foreslåede kon-cept er valgt i forhold til den konkrete undervisning i “Digital Dannelse”.

Er der så noget nyt i dette koncept? Virker det?

Der er ikke noget vidundermiddel i dette koncept. Succesrig læring kræver stadig hårdt arbejde både af den studerende og af inspirerende undervisere. Men konceptet burde understøtte den form for læringsproces, der er nødvendig for at opnå dannelse i det digitale samfund, som bl.a. indebærer, at man bliver deltager og producent af viden.

For at den studerende får udbytte af sin deltagelse, stiller det krav om ansvar og del-tagelse, og underviserens opgave er at fastholde og inspirere det iterative gennemløb af læreprocesserne, og det kræver stadig grundig forberedelse, planlægning, engage-ment og involvering.

Dette indlæg blev udgivet i cck08, ITU-projekt, skoler, social network og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>