Mit kursus på ITU, ‘Læring og IT’ afsluttes i januar med eksamen, og eksamen afvikles på baggrund af et miniProjekt.
Dette projekt er jeg i gang med at skrive. Emnet er: ‘anvendelse af web 2.0 teknologier til læring’ (foreløbig formulering). Jeg vil gerne udforske muligheder, begrænsninger, problemer ved at arbejde med it og læring i dette perspektiv.
Jeg ønsker at eksperimentere med de medier der indgår i mit projekt. Derfor har jeg valgt at projektet udvikles/ skrives i min blog. Jeg er vant til at skrive Word-dokumenter, og har godt styr på at anvende diverse redigeringsmuligheder, layout, stavekontrol, links mv. Bloggen giver mig også mulighed for integration af andre medier direkte i dokumentet, f.eks. video-, lyd podcasts, billeder, links mv på en dynamisk og levende måde, da bloggen eksisterer online, og det sætter rammerne for hvaordan man kan læse den.
Jeg har ikke helt styr på de formelle rammer omkring projektskrivningen, – om det giver problemer i forhold til formalia, at skrive, aflevere projektet som en blog. Formalia skal være i orden, det udforskes her.
Miniprojekt, noter fra 1. kursusgang med Steffen:
- Udarbejdes i projektgruppe ( 3-4 medlemmer)
- Eksamen individuel, 20 min, sidst i januar
- 15 sider på skrift
- + prototype,=PowerPoint, Flash, Web, tegning på papir eller..
- Indgang til projekt 1): Identificer et behov og skitser en løsning
- Indgang til projekt 2): Tag udgangspunkt i en løsning og foreslå forbedringer
- Indgang ti projekt 3): Evalueringer af løsninger ( problematisk)
Fra kursusbasen kan man læse:
Du vil indgå i en arbejdsgruppe, hvor du skal udarbejde et obligatorisk miniprojekt. Miniprojektet har til formål at perspektivere arbejdsgruppens produkt teoretisk, og til det anvendes selvvalgte, relevante teorier og problemstillinger. Parallelt med projektet skal du i din arbejdsgruppe enten udvikle en mock-up eller en fungerende prototype af produktet.
og kursusformat
- Vejledning af miniprojekt
- 1 obligatorisk miniprojekt (gruppeprojekt, 20-25 sider for grupper med 4-5 personer
Mon ikke det er noterne fra 1. kursusgang der gælder?
Min arbejdgruppe gik fra hinanden, så jeg er en enmandsarbejdsgruppe med fast mødested i Odense
Rammebetingelser for projekter på ITU, 15 august 2007 gælder de mon for miniProjekt på LOT? Inga Sørensen i studieadministration ved det ikke, henviser til studievejlederne, Studiev 52185240,
Aflevering fremgår af mit.itu.dk, som sikker skal have adgangskode for at fungere. Det fremgår at skriflig opgave skal aflevere d. 17. 12.08 kl. 15. Et eksemplar til underviser/eksaminator, ekstern censor og administration ( hvor har jeg det fra?) på eksamenskontoret
I hvilken form? hvilke krav til dokumentation, litteraturliste, hvor mange eksemplarer?
Pensumplan kan læses her. Skal disse tekster indgå som litteratur i projektet, kun relevante eller?
/Jørgen
Heh – ja velkommen til ITU! Sådan nogle ting har aldrig rigtig fungeret optimalt. Det har altd været et rod at finde frem til de formelle krav – og min erfaring er, at de enkelte undervisere også helst vil skræddersy formkrav til hver deres eksamination! (Og det får de så lov til!)
Jeg vil foreslå, at du spørger underviseren – og hvis han henviser til formelle standarder, så bed ham om at komme med et dokument. De findes, men de er godt gemt… og er ALTID kun at betragte som VEJLEDENDE NORMER! Men dem kan man jo godt vælge at holde sig til.
Jeg tror ikke, det behøver at være et problem at aflevere i blogformat – blot du aftaler det med vejleder.
I øvrigt; jeg endte med at vende ovenstående problemstilling til ikke kun at være et udtryk for manglende rammesætning – men egentlig også en mulighed for os som studerende til selv at være med til at sætte rammer. Gu er det utrygt, når der ikke altid er nogen, der fortæller én hvad man skal – men omvendt så har man også muligheden for netop at bryde lidt ud over de normale grænser og selv tilføje sin opgave lidt originalitet – og det bliver sjældent andet end værdsat højt derude
– Filosofien er nok, at folk på ITU er gamle nok til at vide, hvad en opgave som minimum skal indeholde ift. pensum, dokumentation osv. – det er fuldstændig ligesom alle andre steder – men ved ikke at lave et stort nummer ud af det ønsker man (ITU) at signalere, at det handler mere om indhold end om form.
(At det så ofte ender med, at mange de første par gange sidder og river sig i håret over de manglende retningslinier, er så desværre nok lidt et tegn på, at det ikke virker helt efter hensigten…)
- Jeg sender dig lige et dokument, som måske kan hjælpe
KH.