Knowledge Lab, konferencemateriale
Nu er der adgang til at se materiale fra Knowledge Labs- konferencen på SDU i Odense om e-portfolio, “At vise sig”. Der er adgang til slides fra oplægsholderne, og et kort videointerview med hovedpointer fra deres oplæg. Materialerne kan give lidt indtryk af emnet.
Materialet kan ikke gøre det ud for deltagelse. Det kan hjælpe på hukommelsen for deltagerne og det er ok. Men i den kontekst, der handler om at benytte IT i en læringssammenhæng, drejer det sig også om at motivere og skabe stærke billeder af at det er et velegnet medie og besværet værd at bruge tid på. Der er video-klippene ikke overbevisende. ;-). Og det kan da undre? De så da meget dygtige ud, dem med udstyret? Hvad med at spørge journalisterne i lokalerne ved siden af om de kunne løse opgave bedre?
Nå, men med et lille kamera og et friskt batteri ville det være nemt at gøre det godt nok, så hæng bare på. Leg videre. Video er et godt medie at bruge til fremstilling af læringsmidler. Det er engagementet, der skal være fuldt blus på, mere end udstyret?
Comment posted by Jørgen
at 3/12/2008 5:43:18 AM
Jeg tænkte på den tekniske kvalitet af video-kommentarerne. Jeg er meget tilfreds med interviewene. De giver en god opsamling, som er godt supplement til egne noter.
Og teknisk behøver det jo ikke være tip top, men f.eks. kunne meget være reddet ved ikke at optage i modlys. Der kan selvfølgelig være en pædagogisk pointe i at gøre det ‘håndholdt’. Hvis det ikke er alt for perfekt, er det nemmere at tro på at man selv kan gøre det godt nok.
Jeg fik rigtig meget med fra konferencen, og vil helt sikkert senere referere til mine oplevelser. Jeg er optaget af at finde nogle forklaringer på, hvorfor det går så trægt med at blive begejstret for anvendelse af IT i skole/uddanelse. Jeg har derfor brug for kontakter til folk som gør sig overvejelser i den forbindelse, og dem mødte jeg da heldigvis nogen af på ‘At vise sig’
/Jørgen
Comment posted by Lise Agerbæk
at 3/12/2008 2:56:44 AM
Hej Jørgen
Dejligt at der er nogen som blogger om “At vise sig”:-) Er det den indholdsmæssige kvalitet, eller den tekniske af konferencematerialet, som du forholder dig til?
Comment posted by Jakob
at 3/12/2008 1:15:09 PM
Man bliver nok nødt til at vurdere, hvad de forskellige kommunikationsformer kan brugest til.
Video er et stærkt medie der, brugt på den rigtige måde, virkelig kan få budskabet ud, fordi man kan underbygge lyden med illustrative billeder. Men det er svært og kræver meget tid at få gjort ordentligt.
Er billederne derimod ikke er illustrative og underbygger det kommunikerede, bliver de i bedste fald ligegyldige - men som oftest bringer de fokus væk fra det som er det væsentlige; budskabet i det kommunikerede. I dette tilfælde er billeddelen af interviewet bare to talende hoveder optaget med at rystet kamera, hvilket efter min mening er at betragte som støj.
Prøv at minimer vinduet og bare lyt til lyden - budskabet går meget tydligere igennem, når man ikke samtidig bliver forstyret af håndholdte kameraer og modlysirritation.
Så læringen må vel være, at man skal vælge sit medie med omhu. Hvis man ikke har ordentlige billeder, skal man hellere bare have tale - hvis man ikke har ordentlig tale, skal man hellere bare skrive det på sin blog:)
/Jakob
